Folkeskolen

Flotte resultater af skoleeleverne i Nanortalik

De ældste elever på Nanortallip Atuarfia har gjort sig positivt bemærket ved, at 8 elever ud af 25 har fået karakteren A

Et arkivbillede af Nanortalik
Offentliggjort

Mens omkring 100 demonstranter i Nuuk - hovedsageligt bestående af lærere og forældre - torsdag viste deres utilfredshed med Kommuneqarfik Sermersooqs besparelser på 10,5 millioner på skoleområdet i det kommende år har fået masser af medieomtale, så går det anderledes godt for folkeskolen i Nanortalik.

Det fortæller skoleinspektør på Nanortallip Atuarfia, Lars Worning Hovgaard.

- Vores elever i 10. klasse har ved projektopgaven 2014 klaret sig ekstraordinært godt. 8 elever ud af 25 har fået karakteren A, og hovedparten af eleverne har fået C eller derover efter fremlæggelsen med beskikket censor, lyder den gode nyhed fra skoleinspektøren til Sermitsiaq.AG.

Læs "Udvalgsformand lover skolegang med høj kvalitet"

Se stort galleri fra demonstrationen

- Allerede under arbejdsprocessen i ugen op til præsentationen viste eleverne en stor forståelse for de faglige forventninger og krav til opgavens indhold og slutresultat. Lærerne forstod hurtigt, hvor beslutsomme og engagerede de kastede over deres individuelle delemner under overskriften ’En verden i forandring’. Deres arbejdsindsats blev cementeret under deres præsentation, hvor de forskellige grupper anvendte en bred vifte af udtryksformer, såsom PowerPoint, musik og film, foran lærerne og den beskikkede censor. Eleverne har opnået erkendelse af vigtighed af gode resultater i at kunne opnå deres fremtidsvisioner, fortæller Lars Worning Hovgaard.

Powered by Labrador CMS