Sermersooq
Fejring af østgrønlandsk kultur
Kommuneqarfik Sermersooq sætter fokus på østgrønlandsk kultur i denne uge
Der er arrangementer hver dag i uge 23 med blandt andet udstillinger, fortællinger, trommedans og filmfremvisning.
Dette sker med et kulturelt program for både Nuuk, Paamiut og Tasiilaq. Østgrønlandsk kulturuge er blevet til på baggrund af et politisk ønske om, at skabe større opmærksomhed omkring den rige østgrønlandske kultur, oplyser Kommuneqarfik Sermersooq.
Programmet for forskellige arrangementer, kan findes på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside.
Tilbagevendende arrangement
Dette års kulturuge er startskuddet til en årlig tilbagevendende uge i den østgrønlandske kulturs tegn. I dette års program i Nuuk vil der være mulighed for, at høre om den østgrønlandske egnsdragt, myter og sagn fra Østgrønland og meget mere, lyder det fra Sermersooq kommunen.
I 2011 blev den første østgrønlandske kulturuge afholdt i Nuuk, og i foråret 2015 blev det besluttet at genstarte denne uge og brede den til de andre byer i kommunen. Den østgrønlandske kulturuge er blevet til i samarbejde med Nationalmuseet og Landsbiblioteket. Der vil være aktiviteter rettet mod både børn og voksne.