donation

136.000 kroner til MIBB

Butikskæden Stark og dens kunder har igen bakket op om forbedring af børns vilkår

Lars Frandsen fra Stark fotograferet sammen med repræsentanterne fra MIBB, Arnakkuluk Jo Kleist (i midten) og Karen Borris Juhl
Offentliggjort

Fem års samarbejde mellem byggemarkedskæden Stark og foreningen Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv (MIBB) er blevet markeret med en ny donation på i alt 136.000 kroner.

Læs: Kæmpe pengesæk til MIbb

Flere bidrager
De 115.000 kroner er samlet ind af Stark fra butikskædens leverandører, mens de sidste 21.000 kroner stammer fra salget af poser og nøgler i butikkerne.

Fokus på børn
MIBB blev dannet i november 2007 med det formål, at samfundet og de voksne tog et større ansvar for børns vilkår. Og i årene 2012 - 2015 kørte foreningen det meget omfattende projekt ’Som ringe i vandet’, som var støttet af blandt andet Stark.

Løfte lokalsamfundet
Nu skal MIBB til at udvikle det næste projekt. Det skal fortsat handle om at give voksne værktøjer til at være med til at løfte deres eget lokalsamfund til gavn for børn og unge.

Afgørende støtte
- Vi har kun os selv og ikke et stort bagland at støtte os op af. Og støtten fra en privat virksomhed som Stark gør det muligt at kunne arbejde uafhængigt som NGO og sætte fokus på netop de vigtige områder på børneområdet, der ligger MIBB på sinde, understreger foreningen i en pressemeddelelse.

Klokken 09:15 Beløbet er rettet fra 272.000 kroner til 136.000 kroner. Sermitsiaq.AG beklager regnefejlen.

Læs: Tele-Post donerer frimærkeoverskud til foreningen Bedre Børneliv

Powered by Labrador CMS