Annonce
Værdien af eksporten stiger igen
Fisk og rejer er blevet mere værd, viser tal fra Grønlands Statistik.
Det går fremad for eksporten af fiskeriprodukter, viser en nylig udgivet opgørelse fra Grønlands Statistik.
Annonce
Ifølge opførelsen er der sket en stigning på 14,2 pct. i eksportværdien af de vigtigste arter.
- Eksportværdien i perioden januar-juli 2022 var på 2.549 mio. kr. i forhold til sidste år samme periode, er der tale om en stigning på 318 mio. kr., svarende til 14,2 pct. Det skal dog understreges at tallene er foreløbige tal og skal derfor fortolkes med varsomhed, skriver Grønlands Statistik.
Nedenfor gennemgås de enkelte arter, og her fremgår det, at kun stenbiderrogn har oplevet fald i kiloprisen.
For de enkelte arter ser tallene således ud ifølge statistikkontoret:
- Eksportværdien af rejer er i januar-juli 2022 er steget med 15,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 198 mio. kr. Mængderne steg med 5,7 pct. og priserne steg således med 9,3 pct.
- Eksportværdien af hellefisk er steget med 6,4 pct., mængderne er faldet med 11,8 pct. og kiloprisen er steget med 20,6 pct.
- Eksportværdien af torsk er samlet set steget med 17,2 pct., mængderne er faldet med 11,4 pct. og kiloprisen steg med 32,4 pct.
- Eksportværdien af krabber er steget med 33,3 pct., mens mængderne er stort set uændrede. Kiloprisen steg således med 33,3 pct.
- Eksportværdien af stenbiderrogn er steget med 2,1 pct., hvilket skyldes en stigning i mængderne på 18,2 pct. Kiloprisen faldt med 13,7 pct.