V og K presser Thorning-Schmidt om Grønland

Venstre og Konservative under sig over, at Helle Thorning-Schmidt ikke forlængst, har taget imod Kuupik Kleists opfordring til Danmark om at samarbejde om råstofudvinding i Grønland

Venstre (her Bertel Haarder) og det Konservative mener, at man først skal se mulighederne for dansk samarbejde i råstofudvinding, før man tager stilling til særloven om udenlandsk arbejdskraft til Grønland. Foto: Polfoto
Offentliggjort

Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, sidder på hænderne og har alt for længe ignoreret en direkte opfordring fra formand for Naalakkersuit, Kuupik Kleist, der i december rakte hånden frem mod Danmark om at gå med i et fælles økonomisk samarbejde om udvinding af de grønlandske råstoffer.

Sådan lyder kritikken fra både Venstre og Konservative i Berlingske i dag.

Derfor skal regeringen først undersøge mulighederne for et samarbejde med Grønland, før Folketinget kan tage stilling til særloven, der skal bane vej for udenlandsk arbejdskraft til de grønlandske storskalaprojekter, lyder kravet fra V og K.

Læs også: Helle Thorning støtter storskalaloven

Læs også: Ny Deadline fokus på storskalaloven

- Vi skal have gang i investeringerne i Grønland. Det har både Grønland og Danmark brug for. Det ville være dejligt, hvis man ikke overlod det hele til kineserne, siger Bertel Haarder, Venstre til Berlingske.
Han støttes af formand for det Konservative, Lars Barfoed, der siger, at det ikke kan være rigtigt, at man har en regering, der ser passivt til, mens der indgås aftaler med kinesisk ejede virksomheder i stedet for at pleje danske kapitalinteresser.

I morgen torsdag mødes formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist med statsminister Helle Thorning-Schmidt på Christiansborg for at debattere Storskalaloven.

Powered by Labrador CMS