trofæjagt
Treårige kvoter og jagtperioder for betalingsjagt
Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl Kristian Kruse, har fastlagt kvoter og jagtperioder for trofæjagt på rensdyr og moskusokser for perioden 2015 til vinter 2018.
Den samlede årlige betalingsjagtkvote på rensdyr i Vestgrønland er på 580.
Den samlede årlige betalingsjagtkvote på moskusokser i Vestgrønland er på 680 og 30 i Østgrønland. Det oplyser selvstyret i en pressemeddelelse
Kvoter og jagtperioder for rensdyr og moskousokser er kan ses i tabelform i vedlagte skemaer.
I fastlæggelsen af jagtperioderne er det lagt vægt på at give trofæjagt arrangørerne lange jagtperioder med hensyntagen til den biologiske rådgivning. I enkelte områder med specielt stor aktivitet har det været nødvendigt at tilpasse jagtperioden således at konflikter mellem erhvervs-, fritids- og trofæjagt undgås, fremgår det af pressemeddelelsen.
Det er vigtigt for betalingsjagt-arrangøren at kende rammebetingelserne og kunne planlægge sine jagter i god tid. Mange jægere ønsker at booke sine jagter op til et helt år i forvejen. Dertil kommer, at arrangøren med gode og langsigtede rammebetingelser i større grad kan investere i erhvervet.
For de fleste trofæjagt-kunder er det af væsentlig betydning, at de kan jagte uforstyrret af andre jægere. De værdsætter højt følelsen af eksklusivitet under jagten. Derfor er det værdifuldt, at kunne tilbyde jagter på tidspunkter, hvor de ikke risikerer at møde andre jægere. På grund af sit relativt begrænsede omfang er der derfor i flere områder tilrettelagt relativt lange jagtperioder. I Kangerlussuaq har kommunen dog ønsket, at trofæjagtperioden starter samtidigt med erhvervs- og fritidsjagten for at imødekomme andre brugeres ønsker. Af hensyn til lang tids planlægning i erhvervet bliver dette imidlertid først gennemført fra 2016.
I alle jagtområder vil erhvervs- og fritidsjagt helt eller delvist være sammenfaldende med betalingsjagten. Det vil således være op til betalingsjagt-arrangøren at holde sig orienteret om hvornår erhvervs- og fritidsjagten finder sted og tilrettelægge sine jagter efter dette, fremgår det af pressemeddelelsen.