Tre kaospiloter vil til Grønland

Tre kaospiloter fra Aarhus har valgt at gå benhårdt efter at finde klient i Grønland - de stiller deres sparring gratis til rådighed

KaosPiloterne har tidligere arbejdet sammen med virksomheder som LEGO, Velux, Carlsberg samt mange andre danske som internationale virksomheder. Nu vil tre studerende gerne i forbindelse med grønlandske virksomheder. Foto: Kaospiloterne
Offentliggjort

- Vi er på vores 2. semester, der omhandler Business Development, og vi finder Grønlands kulturelle, geografiske og erhvervsmæssige udfordringer ekstremt interessante. Vi tror på, vi kan bidrage positivt og med alternative vinkler og arbejdsgange til projekter og virksomheder.

Sådan fortæller Sasja, Olivia og Morten, der er 1 års elever på KaosPiloterne. En uddannelse, der kan tages i Aarhus. De er p.t. i gang med at undersøge mulighederne for et samarbejde med en grønlandsk virksomhed. Arbejdsrammen er, at man kan få udviklet en forretningsplan baseret på virksomhedens ideer og behov.

- Da vi stadig er studerende, er vi mest interesseret i den fælles læring og sparring med klienten, derfor tager vi heller ikke honorar for vores arbejde – fortæller de tre kaospiloter, der stræber efter at levere en færdig rapport til en potentiel klient i slutningen af maj.

De oplyser, at rapporten kan omhandle udviklingen eller skabelsen af eksempelvis et nyt forretningsområde, udarbejde en forretnings samt implementeringsplan, med udgangspunkt i virksomhedens idéer. Det kan eksempelvis være CSR-udvikling, uddannelse, turisme, start-ups og non-profit-organisationer. Dette kan både være i den private såvel som den offentlige sektor.

Man kan træffe de tre studende på denne mail: sasjatjerrild@kaospilot.dk.

Powered by Labrador CMS