Støtter krav om selvransagelse

Der er behov for klarere regler, når det gælder arbejdsforholdene inden for hotel- og restaurationsområdet. Det mener restaurantchef Gitte Nestel fra gourmetrestauranten Nipisa i Nuuk.

Arbejdsforholdene i restaurationsbranchen er igen til debat.
Offentliggjort

Derfor er det godt, at direktøren for Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Stig Rømer Winther, har peget på, at der er problemer i branchen, understreger restaurantchefen. Hun er dermed den første i branchen, der bakker turisterhvervets førstemand op i synspunktet.

Stig Rømer Winther har i et læserbrev tidligere på måneden påpeget, at det ikke kan være rimeligt, at nogle tilkaldte, der arbejder i branchen, bliver behandlet som et B-hold med lav løn og lange arbejdsdage. Og budskabet kom, efter at Sermitsiaq kunne dokumentere, at thailandske ansatte på restaurant Charoen Porn og Café Crazy Daisy i Nuuk har en arbejdsuge på op imod 60 timer og én ugentlig fridag.

Gitte Nestel understreger, at hun ikke vil hænge nogen i branchen ud. Men hun mener, at det er i alles interesse, at der bliver klarere regler på området.

Powered by Labrador CMS