Skindet går som varmt brød
Korrigeret 9.17: Great Greenlands administrerende direktør, Lars Berg, oplyser, at salg af sælskind er gået ud over forventningerne
Administrerende direktør Lars Berg, Great Greenland fortæller, at salg af sælskind er gået bedre ende forventet. Faktisk mangler virksomhed skind, hvis den skal følge med efterspørgslen:
- Dette skyldes, at det er de nye friske skind der kommer, der er de mest salgsbare specielt grønlandssæler, og det forsøger vi at fortælle til fangerne så vi igen kan få indhandlingen op.
Han oplyser, at sidste års omsætning er øget med knap seks millioner, og stigningen er sket både på pelsvarer, tasker eller sko. Det er dog salg af hele forarbejdede skind, som har solgt mest sidste år.
- Det er sælskind på auktionerne der desværre ikke sælger, og det gør, at markedspriserne ikke endnu er reelle. Vi arbejder meget på det så det kan komme igen men det er en længere proces, siger Lars Berg til Sermitsiaq.AG.
Læs også: Grønland bruger Inuit Undtagelsen
Kontrol af Inuit Undtagelsen
Det er salget til EU, der har øget omsætningen i Great Greenland. Dog undrer det Lars Berg, at EU's kommissær Maria Damanaki tidligere har meddelt, at EU´s ”Inuit Undtagelse” virker.
- Men hvordan kontrollerer man, om EU Inuit Undtagelsen virker? Hvilke data er baggrund for EUs udtalelse. Indeholder tallene også data om salg af sælskind fra Canada? Vi i Grønland overholder Inuit Undtagelsen, men gør andre lande også det? For Inuit Undtagelsen gælder i praksis også for andre inuit-samfund i de arktiske lande for eksempel Canada. Fra april i år har EU kommissionen certificeret Grønland til at sælge sælskind i EU.
- Og det har betydet, at vi fik øget salgstallet. Så vi håber at denne certificering vil yderligere nytte vores forretning, siger Lars Berg.