- Skandaløs omgang med samfundets resurser

Henover sommeren blev den sydgrønlandske fiskerivirksomhed, Arctic Prime Fisheries, ikke tildelt makrelkvoter i dette års fiskeri, samtidig med at de samlede øvrige kvotemængder er blevet reduceret. Arctic Prime har ikke ønsket, eller kunnet svare på, hvad den manglende tildeling skyldes på trods af, at selskabet er grønlandsk og opfylder alle betingelser i fiskeriloven omkring retten til at bedrive fiskerierhverv i Grønland.

Nu tager Ole Aggo Markussen, der på det tidspunkt var koordinator i selskabet, bladet fra munden overfor Sermitsiaq, og giver sit bud på, hvorfor Naalakkersuisut bedriver erhvervsfjendtlig virksomhed.

– Det kom som en overraskelse, ja nærmest et chok, da vi blev bekendt med, at Arctic Prime ikke fik tildelt en makrelkvote for i år. Makrelkvoten er ellers en vigtig faktor for at finansiere den overordnede økonomi i selskabet, også når det gælder driften af landanlæg i Qaqortoq, Nanortalik og Kuummiut, indleder Ole Aggo Markussen.

Selv har han efterfølgende forgæves forsøgt at få et svar på, hvorfor selskabet som det eneste ikke fik tildelt en kvote. Han har også forsøgt at finde frem til, hvilke bestemmelser i fiskeriloven, som selskabet ikke lever op til, og som giver Naalakkersuisut retsgrundlag til ikke at tildele en kvote i år. Han fik aldrig et svar.

– Som alle nok er bekendt med, så er Arctic Prime Fisheries et venture mellem grønlandske og islandske aktører. Fiskeriloven giver mulighed for, at udenlandske investorer kan eje op til 1/3 af en fiskerivirksomhed med kvoter, siger Ole Aggo og fortsætter:

– Naalakkersuisut kan ikke lave afgørelser på må og få, men skal basere deres administration på eksisterende lovgivning. Hvis man ikke er tilfreds med lovgivningen, så må man først anmode Inatsisartut om at lave lovgivningen om. At tildele rettigheder til resurser, der baserer sig på, hvad Naalakkersusit lige den dag mener er betimeligt, kan på ingen måde retfærdiggøres i et rets- samfund, og det er ødelæggende for tilliden, erhvervslivet og investeringslysten i landet.

– Men den underliggende antagelse fra Naalakkersuisut har nok været den, at der er tale om stråmandsvirksomhed .

Læs mere om sagen i Sermitsiaq: