Siumut: Respektér fangerne
Fangere og fiskeres viden er lige så vigtig som biologernes, når kvoterne skal fastsættes, fastslår Siumut, der finder koalitionens afvisning uacceptabel
Siumuts politiske næstformand, Karl Lyberth, er utilfreds med, at koalitionen ikke støttede det store oppositionspartis forslag om, at fangernes viden skal tillægges samme værdi som biologerne, når kvoterne skal fastsættes.
Faktisk ser partiet koalitionens afvisning af forslaget som et udtryk for, at koalitionspartierne mener, at fiskere og fangernes er mindre værd end biologernes.
- Dette anser vi som en uacceptabel, manglende respekt for fangere og fiskernes viden. Man kan kunne sige, at koalitionspartierne kun har respekt for de bogligt uddannede ’eksperter’, fastslår Karl Lyberth.
Han fastslår dog, at Siumut mener, at biologernes viden også er nødvendig – den skal bare ikke vægtes højere end fiskere og fangernes.
Naalakkersuisut og koalitionen har gennem den seneste valgperiode fastholdt, at det er biologernes anbefalinger, der skal danne grundlaget for kvotefastsætning og et bæredygtigt fiskeri.