finanslov 2015

Siumut: Det har vi fået igennem

Decentraliserede bygge- og anlægsopgaver er et vigtigt resultat for samfundet i den nye finanslov, fremhæver gruppeformand og politisk ordfører i Siumut

Jess Svane, politisk ordfører, Jens Imanuelsen, gruppeformand, Siumut
Folkeskolen skal nu vurderes, siger Jens Imanuelsen, gruppeformand, og Jess Svane, politisk ordfører, begge Siumut, som eksempel på et af resultaterne i den nye finanslov
Offentliggjort

Gruppeformand Jens Imanuelsen og politisk ordfører Jess Svane, begge fra Siumut, er ikke overraskende tilfredse med den nye finanslov for 2015.

- Vi har deltaget i denne proces for at imødekomme de behov, som samfundet har. Vi mener, at finansloven kan skabe tryghed, påpeger de og nævner en række eksempler på de områder i finansloven, som de mener, at landet og borgerne får glæde af:

- En forbedring af de erhvervsmæssige, fiskerimæssige og turismemæssige muligheder. En genopstart af bygge- og anlægsopgaver der er decentralt funderede.

- Reform af transportområdet igangsættes.

- En revidering af skatteforholdende og boligforholdende skal igangsættes. Samtidig iværksættes en revidering af pensionsforholdende og førtidspensionsforholdende.

- At Great Greenland får et økonomisk tilskud, der vil komme fangere til gavn de steder, der ikke har de store muligheder for at kunne leve af fiskeri og dermed sikre fangerne intægter.

- At der afsættes penge til de mange ungdomsledige, som er vort lands fremtid, således at disse får brugbare værktøjer til at kunne komme videre.

- At der startes et arbejde på en forbedring af familiernes velfærd.

- De muligheder, der er indenfor bygge- og anlægssektoren, genopstartes, decentraliseres og kommer flere til gavn.

- En revision af kommunalreformen skal nu startes.

- At få startet arbejder på at få vurderet folkeskolen, den samlede økonomi hertil og dens fremtidige struktur, påpeger Jens Imanuelsen og Jess Svane, der også nævner et eksempel på andre politiske målsætninger, som nu kan iværksættes, og det er en undersøgelse af pengestrømmene imellem Danmark og Grønland. Iøvrigt ser de to siumut-politikere frem til at arbejde med Finansloven for 2016, som ventes igangsat meget hurtigt.

Powered by Labrador CMS