Se den forbudte grønlandske mad
Reglerne om håndtering af fødevarer på Kalaaliaraq er for stram. Peter Davidsen, der stiller op for Siumut til kommunevalget, laver maddemonstration
I dag onsdag 27. marts kan man få syn for sagn. Reglerne om salg af grønlandske fødevarer er al for stramme, og det betyder forringede muligheder for salg af sin fangst fra Kalaaliaraq.
Det mener Peter Davidsen, Siumut, der vil vise, hvilke grønlandske fødevarer, der ikke må sælges fra Kalaaliaraq i Nuuk. Det sker lige uden for butikken.
- Jeg være med til at bane vejen for at skabe rammerne for samarbejde mellem fangere, fiskere, producenter, detailhandlen og restaurationsbranchen for at forøge selvforsyningsgraden og innovation af grønlandsk mad. Jeg vil være med til at styrke erhvervsudviklingen i Kommuneqarfik Sermersooq´s bygder og yderområder. Det skal ske ved at bane vejen, så fiskere og fangere får mulighed for indhandling og produktion af deres fangst, siger Peter Davidsen, der stiller op som kandidat for Siumut til kommunalvalget 2. april.
Han mener, at Kommuneqarfik Sermersooq under IA´s ledelse har ført en kritisabel og undergravende politik for fisker og fangerne.
- Grønlandsk mad, der tidligere er solgt på brædtet, kan nu ikke længere sælges fra Kalaaliaraq.
Demonstrationen begynder klokken 13.00.