Forfordelinger

Ruth H.: Har man glemt indhandlingsfabrikken i Napasoq?

Ruth Heilmann, Siumut, synes det er unfair, at borgerne intet har hørt om planerne om indhandlingsstedet i Napasoq: Hvorfor er det ikke åbnet endnu? spørger hun

Offentliggjort

Ruth Heilmann, medlem af Inatsisartut for Siumut, forstår ikke, at det kniber med at holde sine løfter. I et paragraf-37 spørgsmål vil hun have belyst, hvad der skal ske med indhandlingsstedet i Napasoq:

- Vi blev officielt informeret, at indhandlingsfabrikken i Napasoq ville blive åbnet i første periode af juni. Og at denne ikke længere drives af Royal Greenland, men at privat virksomheden Lilleholm efter aftale overtager driften. Dette løfte er endnu ikke indfriet, derfor har jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

- Hvornår vil indhandlingsstedet i Napasoq blive åbnet?
- Hvad er begrundelsen for at den ikke er åbnet endnu?
- Hvornår har Naalakkersuisut planer om renovering og udvidelse af Napasoq indhandlingsstedet?

Ruth Heilmann begrunder sine spørgsmål med, at det er afkræftende for fiskerne, at de må se på, at indhandlingsstedet er lukket i en tid, hvor der er masser af fisk:

- Det er overhovedet ikke tilfredsstillende, da familierne skal forsørges og regninger hele tiden kommer til, ligesom fiskerne i Napasoq overhovedet ikke er blevet informeret omkring ændrede åbningstidspunkter, det vil sige, hvornår indhandlingen vil kunne bruges igen.

Hun siger, hun forstår, at fiskerne i Atammik er trætte af, at indhandlingen stopper i tide og utide på trods af at fiskeriet drives året rundt omkring Atammik, der er nemlig fisk nok hele tiden.

- Vi er også vidende om, at Atammik er den bygd, som altid bidrager mest til økonomien fra fiskeriet, hvad ville de ikke kunne bidrage med økonomisk til gevinst for samfundet hvis deres fiskefabrik eller indhandlingsforhold blev ordnet. Derfor bør fiskefabrikken udvides snarest, siger Ruth Heilmann.

Powered by Labrador CMS