Annonce
Royal Arctic Line
Royal Arctic Line-skib stødt mod isfjeld
Royal Arctic Line’s skib ”Mary Arctica” ramte natten til onsdag et isfjeld i farvandet nær Nanortalik.
Skibet var på vej til Aalborg, oplyser Royal Arctic Line på deres hjemmeside.
Annonce
Ingen kom til skade
Rederiet oplyser, at der ikke er tale om en nødsituation, idet der hverken er sket skader på de ombordværende, vandindtrængning eller olieudslip.
”Mary Arctica” skal i Qaqortoq havn en nærmere inspektion af skadeomfanget.
Løbende informationer
Royal Arctic Line oplyser, at man på dets hjemmeside løbende vil informere kunderne om ændringer af skibets rejse.
Uheldet kommer i kølvandet på, at rederiet har store udfordringer med et nyt it-system, der har forsinket levering af gods i såvel Danmark som Grønland.