Annonce
RAL jubler over havneudvidelse
Nyheden om, at Naalakkersuisut har godkendt havneudvidelsen i Nuuk, bliver overordentligt godt modtaget hos Royal Arctic Line. Det er til fordel for hele Grønland, lyder det
Her til eftermiddag fastslog Jens B. Frederiksen over for Sermitsiaq.AG, at det nu er besluttet, at Nuuk får en ny havn.
Annonce
Og det vækker glæder hos Royal Arctic Line:
- Det glæder mig overordentligt. Ikke bare på Royal Arctic Lines vegne, men på hele Grønlands vegne, siger administrerende direktør i Royal Arctic Line til Sermitsiaq.AG.
Læs "Nu får Nuuk sin nye havn"
- Det vil betyde en forbedret infrastruktur, som vil være til fordel for hele landet, så det er rigtig dejligt, siger Jens Andersen videre.
Den nye havn i Nuuk vil efter planen står færdig i 2016.