Qeqqata
Qeqqata Kommunia hædrer to projektledere
Projektlederne modtog hver 100.000 kroner, som er øremærket til de kommunale bæredygtighedsprojekter
Qeqqata Kommunia har uddelt to priser til kommunale projektledere, som er tovholdere på bæredygtige projekter.
34 projekter
Siden kommunalbestyrelsen i 2012 besluttede, at der skulle arbejdes hen imod et bæredygtigt samfund i 2020, er 34 projekter sat i gang med fokus på bæredygtighed inden for uddannelse, det sociale område og miljø.
Og det er lederne inden for disse projekter, som kommunen påskønner på denne måde.
To modtagere
Prisen blev uddelt onsdag den 27. januar og gik til to projektledere, der har udmærket sig ved et rigtigt godt samarbejde både internt og eksternt, lige som de har overkommet store udfordringer med projekterne.
Modtagerne
Prismodtagerne er:
- Ole Thor Hermansen, Teknik & Miljøchef i Qeqqata Kommunia, Maniitsoq, og projektleder for bæredygtig energiproduktion, hvor man i Maniitsoq har fået opsat solceller både i Kilaaseeqqap Atuarfia og på kommunekontoret.
- Ulrik Motzfeldt-Skovgaard, IT-chef i Qeqqata Kommunia, Sisimiut, og projektleder for iPad implementering i hele kommunen.
Kunsthåndværk
De to projektledere fik hver overrakt en check på 100.000 kroner til det videre arbejde med projekterne – samt kunsthåndværk, hvor en fanger står med sin harpun.
Anerkendelse
Kåring af årets projektleder sker årligt, blandt andet for at anerkende projektlederne, som arbejder med bæredygtighed, og for at skabe opmærksomhed om bæredygtig vision 2020, som Qeqqata Kommunia arbejder med.
Anden gang
Det er anden gang, at kommunen uddelder prisen.
I 2014 gik prisen til to projektledere, der har arbejdet sammen om at skabe fokus på forældreansvar i daginstitutionerne gennem netværksmøder og tidlig indsats. Desuden har de arbejdet med at digitalisere daginstitutionerne og gøre børnene parate til skolen gennem iPads.
Læs: Qeqqata sætter pris på bæredygtighed