handel

Positiv resultatudvikling i KNI

Trods skarp konkurrence og et seks procent fald i omsætningen kommer KNI ud med en større indtjening i forhold til tidligere år

Offentliggjort

Med et resultat på 62 millioner kroner før skat har KNI A/S igen fået skabt en positiv resultatudvikling sammenlignet med de foregående regnskabsår. Det er en nemlig en forbedring på godt 23 millioner kroner i forhold regnskabet året før.

Og det er ganske 'tilfredsstillende'.

Det oplyser KNI i en pressemeddelelse.

Der er flere årsager til det resultatet. Blandt andet har der været fokus på en væsentlig bedre omkostningsstyring, lavere nedskriver og bedre styr på lagerbeholdningerne. Årets resultat er det næstbedste indenfor de seneste ni regnskabsår, kun overgået af resultatet i 2010/11 som udgjorde 72 millioner kroner før skat.

Læs: Ny KNI-koncernchef: Slut med at zigzagge

Læs: KNI har fordelt topposter efter ledelseskrise

Til gengæld er resultatet i Polaroil, selskabets energidivision, noget lavere end i fjor. I år er overskuddet på 54 millioner kroner mod 73 millioner i forrige regnskabsår. Det skyldes, at der i regnskabsåret har været væsentlig lavere aktivitet udenfor servicekontrakten end i de tidligere år, samt at omsætningen indenfor servicekontrakten ligeledes har ligget på et lavere niveau end i regnskabsåret 2012/13.

Omsætningsfaldet udenfor servicekontrakten skyldes manglende aktiviteter inden for olieefterforskning, mens aktiviteten inden for servicekontrakter er udfordret af indførelsen af vandkraftsanlæg i Grønland.

20 millioner kroner i udbytte
I selskabets varedivision er aktiviteterne gennemført med et overskud på 3 millioner kroner mod et underskud på 13 millioner kroner i forrige regnskabsår. Resultatforbedringen er skabt med et uændret omsætningsniveau, men med et væsentligt fald i lagernedskrivninger - og lagerjusteringer.

KNIs produktionsapparat i form af butikker, pakhuse og tankanlæg er af ældre dato, og derfor investerer koncernen kontinuerligt store summer i løbende vedligehold og nybyggeri, hvilket giver aktivitetsmulighed for lokale entreprenører. Investeringsniveauet har i regnskabsåret 2013/14 været på 109 millioner kroner. Koncernens samlede investeringer over de seneste 5 regnskabsår har udgjort i størrelsesordenen 613 millioner kroner.

I henhold til aftale med KNIs ejer, aelvstyret, er der afsat 20 millioner kroner i udbytte af årets resultat.

KNI har herudover i regnskabsåret 2013/14 betalt cirka 67 millioner kroner i personskatter samt 1 million kroner i selskabsskat.

Powered by Labrador CMS