fiskerilov
Ny fiskerilov kan udløse erstatningssager
Ændringer i rejekvoten kan få selskaber til at anlægge retssager mod Selvstyret
Bliver den nye fiskerilov vedtaget, kan skatteyderne komme til at betale erstatninger.
Det fremgår af bemærkningerne til loven.
Det er to ændringer i fordelingen af rejekvoten, som kan føre til at selskaber anlægger retssager.
Indirekte ejerskab
Den ene ændring er, at indirekte kvoteandele igennem for eksempel datterselskaber fremover skal regnes med, når et selskabs samlede kvoteandel skal opgøres. Forslaget skal modvirke en koncentration af rejekvoter på få hænder.
Det kan dog samtidigt føre til, at selskaber bliver tvunget til at sælge kvoter fra. Hvis de ikke kan få den pris, som svarer til det kvoten er værd, så kan det koste skatteyderne penge, vurderer embedsmændene.
- Hvis eventuelle private selskaber, der lider tab fra forslaget, kræver en erstatning for tabet og vinder en eventuel retssag, vil forslaget belaste de offentlige finanser med størrelsen af erstatningen plus eventuelle sagsomkostninger, står der i bemærkningerne til loven.
50/50 fordeling mellem indenskærs og udenskærs
Det andet forslag, der kan komme til at koste Selvstyret er en omfordelingen mellem den havgående og den kystnære rejekvote. I dag har det havgående fiskeri 57 procent af kvoten for Vestgrønland og det kystnære 43 procent. Ifølge lovforslaget skal den fremover fordeles med 50 procent til hver.
Ligesom ved det foregående punkt kan det føre til, at selskaber kommer til at sælge kvoter med tab med deraf følgende erstatningssager.
LÆS OGSÅ:
Ny lov kan koste landskassen et trecifret millionbeløb årligt
Organisationer: Forslag til fiskerilov er en bombe under økonomien