åresregnskab
Nukissiorfiit mindsker underskuddet
Energiselskabet kom ud af 2015 med et underskud. Trods underskuddet er energidirektør Michael Pedersen tilfreds med årsresultatet
Et underskud på 27 millioner kroner.
Sådan lyder årsresutatet for Nukissiorfiit i regskabsåret 2015.
Trods underskudet er energidirektør Michael Pedersen tilfreds med resultatet. For energiselskabet har mindsket underskuddet med seks millioner kroner siden sidste års regskab, fra 33 millioner kroner til 27 millioner kroner, mens selskabets omsætningen er stiget fra 826 millioner kroner til 852 millioner kroner i samme periode.
Læs: Nukissiorfiit sparer på ledelsen
Målet er at blive endnu grønnere
Nukissiorfiit oplyser, at selskabet har øget den grønne vandkraftproduktion til 62 procent af den samlede leverance af el og varme imod tilsvarende 59 procent i 2014.
- Målet i 2016 er at øge den grønne andel af produktionen yderligere, ligesom vi planlægger at lade endnu flere el-biler afløse vores udtjente køretøjer, siger Michael Pedersen.
Læs: El-prisen fordoblet i Upernavik
Han fremhæver, at Nukissiorfiit fortsætter forretningsudviklingen med løbende omkostningseffektiviseringer under hensyntagen til forsyningssikkerheden til gavn for kunderne.