Nu åbnes der for hvalfangst i distriktet ved Aasiaat
Efter møde mellem lokale fangerorganisationer, kommunen og Jagtbetjente i Aasiaat har Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug nu korrekte informationer om fangsten fra hele Diskobugtens forvaltningsområder
Det sidste forvaltningsområde, af i alt fire, hvor narhvalsfangsten blev stoppet med øjeblikkelig virkning på grund af overfangst, er fangsten nu blevet genåbnet.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om fangstdistriktet Aasiaat. Her har man fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs side valgt at fratrække de fangster, der ikke er blevet afrapporteret fra fælles fangsterne i Diskobugten. Fangsterne fratrækkes restkvoten fra 2013, inden denne overføres til kommunen.
- Derfor åbnes der øjeblikkeligt for narhvalfangst i det nævnte forvaltningsområde, lyder det fra myndighederne.
Narhvalsfangsten har været indstillet i Diskobugten fordi, det har været uklarheder over, hvilke forvaltningsområder, som har skulle registrere fangsten. Dernæst har der været en splid mellem erhvervsfangere og fritidsfangere om, hvem der har skulle rapportere fangsterne. Disse uklarheder har vanskeliggjort arbejdet for at få åbnet i Aasiaat.
Departementet appellerer til alle forvaltningsområder, at man får løst problemet inden næste kvoteår, og beder om at få input fra fangerne til en praktisk løsning og gør opmærksom på, at der fortsat er jagtbetjente udstationeret i alle berørte områder.