Annonce
Nationalbanken: Fald i fiskepriser kan rive et hul i landskassen
På få år er landskassens indtægter fra fiskeriafgifter mangedoblet. Men det gør samtidig at økonomien er sårbar, skriver Nationalbanken i en analyse.
De gode tider i fiskeriet kan ses på bundlinjen i landskassen.
Annonce
Fra 2010 til 2018 er indtægterne fra ressourceafgiften på fisk steget fra 22 millioner kroner til 425 millioner kroner. Det fremgår af en analyse fra Nationalbanken. Det vil sige, at indtægterne i dag er næsten 20 gange så høje som i 2010.
Fremgangen skyldes, fiskeriet generelt har været godt; men ikke mindst at priserne er gode.
Sidstnævnte betyder imidlertid også, at det kan få ganske dramatiske konsekvenser for velfærden, hvis priserne skulle falde.
- Økonomisk Råd har regnet på, hvordan det ville have påvirket de offentlige finanser i 2018, hvis priserne havde været 20 procent lavere, end det var tilfældet, ved uændrede fiskede mængder. Resultatet er, at de offentlige indtægter ville have været 232 millioner kroner lavere, hedder det i analysen.
Dette beløb omfatter både ressourceafgiften samt indtægter fra selskabs- og indkomstskatter. Det samlede tab vil dog blive endnu større, da lavere indtægter også vil føre til et lavere forbrug.
Prisfald vil føre til underskud og økomisk opstramning
Sidste år endte Selvstyrets finanser med et overskud på 133 millioner kroner. Dette ville således have været vendt til et betydeligt underskud, hvis man havde oplevet prisfaldet på de 20 procent.
- Den offentlige økonomi er derfor meget sårbar over for fangstmængderne eller udviklingen i priserne på fisk og skaldyr. Denne afhængighed er helt enkelt et grundvilkår for den grønlandske økonomi.
- Hvis fiskeriet udvikler sig ugunstigt, er der betydelig risiko for, at den økonomiske politik skal strammes – enten ved at hæve skatter og afgifter eller ved at skære ned på nogle af de store udgiftsposter.
Nationalbanken skriver, at man bør bruge de gode tider til at spare op til eventuelle dårlige tider.
Nationalbanken understreger også, at det er vigtigt, at fiskeriet skal være bæredygtigt og følge de biologiske anbefalinger, hvis ikke det skal få økonomiske konsekvenser. Her sigter den især mod kovterne for det indenskærs fiskeri efter hellefisk, som, trods politiske erklæringer om det modsatte, ikke er kommet tættere på de biologiske anbefalinger.
Tidligere på måneden meddelte Grønlandsbanken, at man stopper med udlån til jollefiskere, fordi fiskeriet ikke er bæredygtigt.