Medie: Grønland som landbrugsland?

Gennem det seneste par uger har plusgrader sat rynker i panden på arrangørerne bag diverse vintersportsgrene, varmen har fået sneen til at smelte. Det sker, mens man i Danmark vånder man sig over, at der er mere sne i vente, inden forårets komme. Og i England er flere omkommet på grund af en usædvanlig kold vinter.

Klimaforandringerne er til at tage at føle på. Det britiske nyhedsbureau Reuters har været en tur i Grønland for at tage temperaturen på de udfordringer der er, når somrene bliver længere og varmere. Blandt andet har man besøgt restaurant Roklubben i Kangerlussuaq:

- Grøntsagerne gror hurtigere. Hvert år har vi prøvet nye ting, siger Kim Ernst, der fortæller om de første jordbær, han har dyrket. Jeg kom her i 1999, og ingen ville have drømt om at gøre dette. Men nu synes sommerdagene varmere og længere, siger Kim Ernst, Roklubben.

Fra Polarcirklen er avisen rejst sydpå mod Nuuk, hvor den blandt andre har talt med Sten Erik Langstrup Pedersen, der driver en økologisk gård ved Nuuk. Her startede han med at dyrke kartofler i 1976. Nu kan han så afgrøder to uger tidligere i maj og høste tre uger senere i oktober sammenlignet med mere end et årti siden. Han dyrker 23 slags grøntsager, sammenlignet med 15 for et årti siden, herunder bønner, ærter, krydderurter og jordbær. Han siger, at han har solgt nogle jordbær til restauranter i København.

Men globale ændringer handler ikke kun om fordele. Mens somrene er varmere, er der mindre regn. Nogle eksperter siger, at Grønland snart kunne bruge kunstvanding - ironisk for et land af is og søer. Og så nævnes episoden med smeltevandet fra Indlandsisen, som i sommer tog broen over Hudson River med sig.

Det var en ildevarslende påmindelse om, at den globale opvarmning kan bringe sine problemer. Men for Sten Erik Langstrup Pedersen og hans fjord i Nuuk ser fremtiden godt ud:

- Jo varmere, jo bedre. For mig.

Du kan læse hele artiklen, der er fra i dag søndag, her.