vildt

Medie: 275.000 kroner for en halskæde lavet af bl.a. Aappaluttoq-rubiner

Ifølge et norsk medie skal man have den helt store pengepung frem, hvis man skal købe en halskæde, som blandt andet består af rubiner fra rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat

Hvert af disse halskæder har ifølge en vurderet værdi af 40.000 amerikanske dollars - svarende til omkring 275.000 kroner. Smykkerne er lavet af rubiner fra Aappaluttoq-minen ved Qeqertarsuatsiaat og består også af safir og guld LNS
Offentliggjort

(Artiklen er opdateret klokken 13.59 med Bent Olsvig Jensen)

40.000 amerikanske dollars - svarende til omkring 275.000 kroner.

Så svimlende mange penge skal - vurderingsmæssigt - lange over disken, hvis man ønsker at købe en halskæde lavet af blandt andet rubiner fra rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat.

Det skriver det norske medie Nord24 i en artikel fra januar, som for øjeblikket bliver delt i stor stil på de sociale medier.

- Det er værd at bemærke, at smykkerne, som har en anslået værdi på 40.000 amerikanske dollars, ikke er blevet solgt, men stadigvæk tilhører True North Gems. Det er udstillingssmykker, som vi har fået lavet for at vise potentialet i rubiner fra Aappaluttoq-minen. Derudover er det vigtigt at bemærke, at smykkerne udover rubiner består af safir og guld. Dertil kommer den immaterielle værdi som konceptudvikling og design, som jo også indgår i den vurderede pris på 40.000 amerikanske dollars, siger Bent Olsvig Jensen, administrerende direktør for True North Gems, til Sermitsiaq.AG.

Norske LNS, som er en forkortelse for Leonhard Nilsen & Sons A/S, ejer 27 procent af licensen bag rubinmine-projektet i Aappaluttoq og har en langvarig kontrakt.

True North Gems forventer, at rubinminen er i gang til efteråret. For øjeblikket er anlægsarbejdet i fuld gang.

Læs: Rubinmine får avanceret overvågning

Powered by Labrador CMS