Marie Fleischer ny næstformand

Royal Greenlands nye bestyrelse har holdt sit konstituerende møde og har valgt Marie Fleischer som næstformand

Marie Fleischer er nu næstformand i Royal Greenland.
Offentliggjort

Royal Greenlands bestyrelse holdt sit konstituerende møde efter generalforsamlingen mandag den 23. januar. Niels Harald de Coninck-Schmidt fortsætter som formand, og som næstformand blev den 31-årige Marie Fleischer valgt.

Det oplyser administrerende direktør i Royal Greenland, Mikael Thinghuus.

Bestyrelsens konstituering sker som følge af, at bestyrelsesmedlemmerne Otto Eliassen og Sven Lyse har valgt at udtræde af bestyrelsen i forståelse med virksomhedens ejer. Som nye bestyrelsesmedlemmer er indtrådt Peder Tuborgh og Pernille Fabricius.

Her er den nye bestyrelse:

  • Niels Harald de Coninck-Schmidt, formand
  • Marie Fleischer, næstformand
  • Svend Bang Christiansen, medlem
  • Sara Heilmann, medlem
  • Pernille Fabricius, medlem
  • Peder Tuborgh, medlem
  • Lars Berthelsen, medlem (valgt af medarbejderne)
  • Peter Korsbæk, medlem (valgt af medarbejderne)
  • Niels Ole Møller, medlem (valgt af medarbejderne)
Powered by Labrador CMS