Kvoter

Makrelfiskeriet får igen problemer

Flere fiskere mener, at det er hul i hovedet, at makrelkvoten igen fordeles alt for sent

Offentliggjort

Trods mange udmeldinger sidste år om, at det er nødvendigt med en tidligere fordeling af makrelkvoten, hvis fiskerne her i landet skal have mulighed for at opfiske den, og hvis der skal nye fiskere ind i fiskeriet, er fordelingen af kvoten igen i år forsinket.

Det skriver Sermitsiaq

En af begrundelserne er, at den nye ma­krelafgift først blev vedtaget den 18. maj og trådte i kraft i går den 1. juni.

Men uanset begrundelsen kommer det både til at ramme samfundsøkonomien og de små selskaber, som skal chartre fremmede fartøjer, vurderer flere kommentatorer inden for fiskeriet, som helst vil være ano­nyme, da de er med i ansøgerfeltet og bange for at blive udelukket, hvis de kritiserer.

En af ansøgerne, der står frem, er dog Hans Mathiassen fra Arctic Raven er godt træt af at vente. Han oplyser, at deres fartøj lige nu er på vej til Færøerne.

- Hvis vi får en kvote, skal fartøjet rigges om til makrelfiskeri, og vi skal have fat i en østgrønlandsk besætning. Der er mange ting, som skal på plads før vi kan komme i gang med fiskeriet, og vi løber en enorm økonomis risiko, hvis fiskeriet slår fejl, tilføjer han.

Læs mere om de - endnu engang - forsinkede kvoter i Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS