Kuupik og Ove Karl: Vi får indtægter fra dag 1

- Vi tjener penge fra den første dag, et råstofprojekt begynder. Der sker både i form af skat af medarbejdernes indkomst og virksomhedernes selskabsskat. Og det drejer sig ikke alene om det aktive råstofselskab, men også de mange underleverandører, der er tilkoblet projektet. Deres medarbejdere betaler også indkomstskat – og underleverandørerne skal ligeledes betale skat af overskuddet.

Det skriver fungerende formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, IA, og Ove Karl Berthelsen, IA, der er fungerende medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer i en fælles pressemeddelelse.

Meldingen kommer i tråd med de mange debatter og argumenter, der har været fremført i valgkampen om at pålægge mineselskaberne beskatning, også kaldet royalty.

Blandt andet bruges Cairns prøveboringer i 2010 og 2011 som et eksempel på, at landskassen faktisk tjener penge, mens undersøgelserne og efterforskningen står på.

- Begge år gav boringerne et trecifret millionbeløb til vores fælles kasse. Med andre ord tjener vi penge allerede i efterforskningsfasen, skriver de to partifæller, der mener, at man skal fare med lempe, når man melder ud om beskatning af mineselskaberne:

- For når et råstofselskab vurderer, hvilket land de vil etablere i, kigger de på projektets samlede omkostninger sat i forhold til de fremtidige indtægter. Og i denne her sammenhæng bliver vi nødt til at skele til de lande, vi er i konkurrence med. Her viser en benchmark-analyse, som vi har fået foretaget, at vores nuværende skatte- og afgiftsniveau er konkurrencedygtig. En position, der er værd at værne om.

Desuden peges der på, at det er vigtigt at påpege, at kun meget få lande har indført en royalty på selskabernes omsætning.

- Og det er kendetegnende, at de lande, der opererer med en omsætningsroyalty, er lande med adskillige årtiers erfaring på området, for eksempel Australien. Derfor vil det først være relevant at overveje indførslen af en omsætningsroyalty den dag, hvor vi er en etableret minenation, skriver Kuupik Kleist og Ove Karl Berthelsen, der begge understreger, at konkurrencen om råstofselskabernes gunst er hård.

- Når råstofselskaber kommer til vores land, skal de af egen lomme finansiere de infrastrukturmæssige tiltag, der er nødvendigt. Hvis vi tager London Mining som eksempel, skal de selv stå for byggeri af havn, vej og hele mineområdet, inklusiv den camp, hvor medarbejderne skal bo. I andre minelande er der oparbejdet en praksis om, at det er landets offentlige sektor, der betaler udgifterne til etablering af ny infrastruktur, for eksempel Canada og Sverige. Derfor kræver hele arbejdet med råstof-politikken en langsigtet strategi, mener Kuupik Kleist og Ove Karl Berthelsen.

I forhold til Selvstyreloven er royalty og andre selskabets beskatninger, der kommer fra mine og olieindustrien, til deling mellem Danmark og Grønland (for Grønlands vedkommende til råstoffonden) når disse overstiger 75 mio. kroner hvorimod A-skat og andre underleverandør relateret indtægter tilfalder alene Landskassen.