Kurven er knækket

Ledigheden falder i Grønland

Ove Karl Berthelsen, Inuit Ataqatigiit: - Flere er kommet i beskæftgielse. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Ledigheden i november måned 2012 i landets byer faldt med 358 personer i forhold til november 2011.

Der var således 4.126 ledige i november 2011, mens tallet i november 2012 var på 3.768. Ledighedskurven er således knækket, det oplyser medlem af Naalakkersisut for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen i en pressemeddelelse.

Faldet i ledigheden skal ses i sammenhæng med den ekstraordinære indsats for ledige, som kommunerne sammen med selvstyret har igangsat.

En storstilet indsats med Piareersarfiit, arbejdsmarkedskontorerne og brancheskolerne som omdrejningspunkt blev igangsat i august som led i ledighedsbekæmpelsen. Samlet set forventes, at 1440 personer er sat i gang med vejledning, opkvalificering, faglige kurser eller uddannelse inden udgangen af 2012, oplyser Ove Karl Berthelsen.

Powered by Labrador CMS