Annonce
Kraftigt fald i priser på fisk og rejer
Ny statistik viser, at prisen på rejer faldt med 10 procent i årets første kvartal, og prisen på hellefisk var nede med hele 17 procent i forhold til samme periode sidste år.
Det har været et skidt år for priserne på nogle af de vigtigste grønlandske eksportvarer - rejer, hellefisk og torsk.
Annonce
Grønlands Statistik oplyser, at i forhold til gennemsnitsprisen i første kvartal 2020 var der følgende fald i priserne i første kvartal i 2021:
- Rejepriserne faldt med 10,1 procent.
- Prisen for hellefisk faldt med 17,8 procent.
- Torskepriserne faldt med 14,5 procent.
Grønlands Statistik har kigget på priserne, når produkterne forlader Grønland.
Og prisen er vigtig for landets økonomi. I 2020 eksporterede Grønland således rejer for 2,4 milliarder kroner og hellefisk for 1,4 milliarder kroner. De to produkter er topscorere, når det drejer sig om eksportværdi.