Kræver gang i byggeriet
Borgmester i Qaasuitsup Kommunia Jess Svane påpeger over for naalakkersuisut, at der skal gang i byggeriet uden for Nuuk
Borgmester i Qaasuitsup Kommunia Jess Svane påpeger over for naalakkersuisut, at der skal gang i byggeriet uden for Nuuk. Foto: Leiff Josefsen
Borgmester i Qaasuitsup Kommunia Jess Svane har sendt "en særlig skriftlig henvendelse" til formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist for at påpege, at det er nødvendigt at få gang i anlægsprojekter uden for Nuuk.
- Brevet har et utvetydigt budskab. Man er nødt til at igangsætte anlægsprojekter uden for Nuuk, forklarer Jess Svane, som i sit brev har opstillet følgende fem punkter, som vi her bringer i sin fulde ordlyd:
De lovede 24 boliger er ikke blevet opført:
- I fjor blev det besluttet, at 24 boliger skulle opføres i Ilulissat, idet medlem af naalakkersuisut for bolig, infrastruktur og trafik gav en tilsagn sidste år om, at boligerne skulle opføres inden sommer 2011.
Licitationen i Sisimiut havde dårlige konsekvenser for Qaasuitsup Kommunia:
- Det er upassende, at man skal stoppe opførelsen af boliger i Qaasuitsup Kommunia med den begrundelse, at de indgivne tilbud efter den offentlige licitation for opførelsen af boligerne nede i Sisimiut var for omkostningsfulde. Spørgsmålet om hvorfor det ikke er muligt at igangsætte anlægsprojekter uden for Nuuk, er ikke blevet besvaret, selvom man har foretaget flere henvendelser og samtaler.
20-20-60-lån er blevet stoppet uden for Nuuk:
- Selvstyrets boligfinansiering, også kaldet 20-20-60-lån, for almindelige opførelser af bygninger eller boliger er også blevet stoppet uden for Nuuk i indeværende år.
Efterspørgsel af boligtilskuddet:
Borgmester Jess Svane kræver i sin henvendelse at tilskuddene til anlægsprojekter fra selvstyret skal overføres direkte til kommunerne. Dermed vil man kunne effektivisere opstarten af opførelserne gennem kommuneplaner og anlægsarbejderne vil blive betydeligt lettere, siger han.
Der er ingen interesse for kommuneplanerne:
- Qaasuitsup Kommunia har samarbejdet med personalet i selvstyret i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver, men vi har svært med at forstå, hvorfor man ikke udviser interesse for kommuneplanerne, og vi mener, at dette er meget uacceptabelt.
- Derudover er der i henvendelsen et udsagn om, at der skal redegøres for, hvorfor naalakkersuisut ikke overholder deres løfter i forbindelse med disse sager, og at man er nødt til at finde en løsning for de meget svære forholde, som vi lever under, siger Jess Svane.