Klar til kæmpemesse

Avannaata Kommunia har store ambitioner, når Ilulissat til oktober skal være vært for den grønlandske fiskeri- og jagtmesse.

Offentliggjort

Det har været op ad bakke, siden det i 2019 blev besluttet at flytte den grønlandske fiskerimesse Polar Fish, der normalt afvikles hvert andet år , fra Sisimiut til Ilulissat.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

På grund af coronaen er messen flere gange aflyst, men i 2022 lykkedes det, er Avannaata Kommunia overbevist om, så allerede i efteråret tog man hul på forberedelserne. Det skete i forbindelse med Danfish – det danske modstykke til Polar Fish, som fandt sted i Aalborg Kongres og Kulturcenter i oktober.

Avannaata Kommunia deltog i Aalborg med fire erhvervskonsulenter og erhvervschef Bendt K. Kristiansen på en messestand, hvor de gjorde reklame for Polar Expo Fish and Hunting 2022, der skal afvikles den 11. – 13. oktober i Ilulissat. På åbningsdagen i Aalborg deltog også Avannaata-borgmester Palle Jerimiassen, der var i Danmark i anden anledning.

Messe gik i fisk

– Vi er her for at lære. Sidste års planlagte jagt- og fiskerimesse gik jo i fisk og blev aflyst på grund af corona. Det har givet os en mulighed for at lære lidt mere om, hvordan man gennemfører en stor messe, siger Palle Jerimiassen til Sermitsiaq.

– Vi regner med, at alle de virksomheder, der havde tilmeldt sig sidste år, dukker op til Polar Expo næste år, men vi vil også bruge Danfish til at få endnu flere til at melde sig under fanerne.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS