Huskebogen
Jens B.: Er det stadig "korruption og kammerateri"?
Miiti Lynge mister sin mineral-licens, men hendes ægtefælle beholder sin. Jens B. Frederiksen husker Aleqa Hammond tordne om kammerateri, da hun sad i opposition. Nu venter partiet på hendes reaktion
Demokraterne finder det interessant om formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond vil stå ved sine udtalelser fra dengang, hun sad i opposition og sagde til avisen AG og Ritzau:
”Jeg spørger, om det ikke svarer til kammerateri og korruption, som de selv har sagt i medierne, at de ville lave om på.” og til avisen AG sagde Aleqa Hammond 8.september 2010:
”Personligt synes jeg, at det er moralsk og etisk forkasteligt.”
Læs også: Miiti må aflevere sin smykkesten-licens tilbage
Det er Jens B. Frederiksen, Demokraterne, der bringer citaterne bringes frem i dag, hvor det er kommet frem, at Miiti Lynge, der er medlem af Naalakkersuisut må tilbagelevere sin minerallicens. En beslutning Udvalget for Valgs Prøvelse har taget.
- Men det fremgår dog ikke om hendes ægtefælle har tænkt sig at gøre det samme, siger Jens B. Frederiksen, der dog mener, at hans parti støtter alle former for privat initiativ og iværksætteri. Vi har således intet problem med, at Miiti Lynge og/eller hendes ægtefælle har en minerallicens.
Alligevel spørger han i et paragraf 37 spørgsmål til Naalakkersuisut, om Naalakkersuisut er af den opfattelse, at det er etisk og moralsk forkasteligt, at ægtefællen til Miiti Lynge ejer en minerallicens af typen enerets-småskala-licens til et afgrænset område?
Desuden vil han også gerne vide, om Naalakkersuisut fortsat af den opfattelse, at hvis et medlem af Naalakkersuisut eller dennes ægtefælle ejer en minerallicens, at der så er der tale om korruption og kammerateri?
- I benægtende fald udbeder jeg mig en uddybende forklaring på holdningsskiftet, siger Jens B. Frederiksen, der også vil vide, hvilke konsekvenser vil det få for Miiti Lynge såfremt hendes ægtefælle vælger at beholde sin minerallicens?