Indhandling af sælskind fortsætter
Trods handlen med sælskind ud af Grønland er lav vælger naalakkersuisut at fortsætte indhandlingen af sælskind
- Vi fortsætter at støtte sælfangsten i Grønland, sagde Ane Hansen i går. Foto: Arktisk Media
Det er førstegang nogensinde, at Grønland blev inviteret til høring i EU-Parlamentet.
Sælskindssituationen i Grønland fik i går fokus under sælskindshøringen i Bruxelles, og her fortalte medlem af naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen, at naalakkersuisut fortsætter fremover med at støtte indhandlingen af sælskind i Grønland.
- Vi fortsætter med at støtte den grønlandske sælfangst, sagde Ane Hansen, der også meldte ud, at EU kan hjælpe Grønland med at udbrede kendskabet til Inuit-undtagelsen i EU.
- Vi kunne med videnskaben som baggrund forsvarligt fange op til 500.000 sæler årligt uden at true dyrearten, sagde Ane Hansen.
Men det er langt færre, der i dag bliver fanget. Ifølge Grønlands Statisk blev 5.538 grønlandssæler og 2.759 ringsæler indhandlet til Great Greenland i 2010.
Læs "Sælskind op i arktisk komité"
Læs "Inuit-undtagelsen skal promoveres i EU"
EU smitter andre lande
EU’s forbud af sælskind og sælprodukter har påvirket andre lande, mener Ane Hansen. Lande, som før havde indkøbt sælskind holder sig i dag tilbage.
- Forbrugere og købere af sælskind uden for EU´s landegrænser virker fortvivlet. Fortvivlet over sælprodukter og køberne holder sig mere og mere tilbage, og den fortvivlelse rammer os i Grønland, sagde Ane Hansen.
Hun informerede også tilhørerne om, at antallet af sæler ved den grønlandske kyst er stærkt stigende, og mange af de erhvervede sæler er magre.
- Det kan ikke være at værne om dyrene, når dyrene begynder at sulte, fordi de er for mange om begrænset kvote fisk, påpegede Ane Hansen.
Canadiske repræsentanter bekræfter også sælboomet i Nordatlanten under mødet.