Importforbud af sælskind op i EU

Sælskindsforbuddets konsekvenser skal i dag, tirsdag, høres og debatteres i EU-Parlamentet

Sælskindsforbuddets konsekvenser skal i dag, tirsdag, høres og debatteres i EU-Parlamentet. Foto: Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

Bruxelles har i dag fangerne i fokus.

I en høring i parlamentsbygningen skal konsekvenserne af importforbuddet af sælskind høres og debatteres.

Det er den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN, og Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, der arrangerer høringen.

Læs "Begrænset dansk opbakning"

Læs "Vi står alene i sælskindssagen"

Arbejdet med at holde høringen i EU begyndte i sensommeren, efter at det irske medlem af EU-Parlamentet Pat the Cope Gallagher besøgte Grønland og ville vide mere om fangernes situation.

Under høringen skal medlem af naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen, direktør for Great Greenland Lars Berg og formand for KNAPK Leif Fontaine holde tale. Folketingsmedlem Sara Olsvig, IA, vil også være til stede.

Høringen forventes at vare i to timer og starter kl. 15 lokal tid.

Powered by Labrador CMS