Høringsrunde nu med politikerne

For 14 dage siden startede informationsmøderne om rubinprojektet ved Qeqertarsuatsiaat, da kunne man møde mineselskabet. I den kommende uge inviterer Selvstyrets til de offentlige høringsmøder

Fremmødet til de første informationsmøder var ganske pænt. Nu har man lejlighed til at møde Selvstyret samt politikere til den offentlige høringsrunde om rubinprojektet.
Offentliggjort

Naalakkersuisut holder høringsmøder om True North Gems Aappaluttoq Rubin-projekt ved Qeqertarsuatsiaat for borgerne i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Nuuk. Det første møde er mandag i Qeqertarsuatsiaats forsamlingshus, så bliver det Paamiuts tur tirsdag, og torsdag er mødet i Katuaq i den lille sal. Alle dage begynder møder klokken 19.00

- Høringsmødet drejer sig om lokalområdets fremtid, vi vil gerne inddrage befolkningen i udviklingen i mineralske råstoffer. Under høringsmøderne vil borgerne blive præsenteret for analyser af True North Gems projekt, som skal skabe gode beskæftigelsesmuligheder for lokalbefolkningen i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Nuuk og ikke mindst give afkast til samfundsøkonomien, siger naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, Jens-Erik Kirkegaard.

Læs også: Stor debat om rubiner i Qeqertarsuatsiaat

Høringsmøderne tager udgangspunkt i to rapporter om rubinprojektet, som dels indeholder vurdering af social bæredygtighed og dels en vurdering af virkning på miljøet.

Powered by Labrador CMS