Nuuk
Handelsmesse: Ny islandsk charmeoffensiv
På fredag løber den årlige Islandsdagen af stablen i Grønlands kulturhus Katuaq
En stor islandsk delegation er på vej til Nuuk forud for den årlige Islandsdagen i kulturhus Katuaq.
Det oplyser Grønlandsk-Islandsk Handelskammer i en pressemeddelelse.
Handelsmessen foregår fredag den 24. oktober, hvor omkring 30 islandske virksomheder deltager.
Virksomhederne fremviser deres varer og tjenesteydelser, og der bliver tid til møder med grønlandske virksomheder. Islands generalkonsulat i Nuuk er medarrangør af begivenheden sammen med blandt andet Grønlandsk-Islandsk Handelskammer.
Mål: At øge handelsforbindelsen
Formålet med islandsdagen er primært at øge handelsforbindelsen mellem Island og Grønland samt at promovere islandske varer for det grønlandske folk.
Der arrangeres B2B-møder, udstilling af varer og tjenesteydelser for forbrugerne, og der afholdes et seminar, der handler om de forskellige muligheder i samarbejdet mellem landene.
Det er femte år, eventet gennemføres, og sidste år var der rekorddeltagelse fra islandske virksomheder, hvor over 30 virksomheder besøgte Nuuk.
Læs: Årets islandsdag i Nuuk på plads