Grønlandsk råstofeventyr sender udgifter til Danmark

Den danske stat vil ende med en regning af hidtil ukendt størrelse, hvis der gives grønt lys til et grønlandsk råstofeventyr.

Regeringen har ellers gentagne gange afvist, at Danmark har aktier i den grønlandske storskalalov, som er blevet debatteret intenst de seneste uger. Det skriver Politiken torsdag.

Hvis de danske politikere vedtager en udlændingepolitisk særlov næste år, åbnes der for 2000 til 3000 udenlandske minearbejdere i Grønland.

Det kræver, at der oprettes, hvad der svarer til en mellemstor grønlandsk by. Og det vil koste den danske statskasse penge.

- Der ligger en masse udgifter, som Danmark skal afholde. Hvis der sker aktiviteter, hvor man bliver nødt til at skærpe og forhøje indsatsen, er det en udgift for Danmark, siger lektor i grønlandske forhold Peter Sejersen, Københavns Universitet, til Politiken.

Peter Sejersen vil dog ikke spå om omfanget af udgifterne.

Læs "Doris: Hvad med lov og orden?"

Retsvæsen
Ansvaret for og udgifterne til retsvæsnet i Grønland ligger således stadig i Danmark.

Samtidig betaler den danske stat også til arbejdstilsyn, og her er der udsigt til en øget indsats, når minearbejderne skal kigges over skuldrene, bekræfter centerchef i Arbejdstilsynet Jan Møller Mikkelsen over for Politiken.

- Der er store projekter på tegnebrættet i Grønland. Og når de kommer i gang, vil myndighederne selvfølgelig have flere aktiviteter, end vi har set tidligere. Vi vil sørge for, at der er det nødvendige tilsyn, siger han til avisen.

Enkelte andre opgaver vil også skulle finansieres fra dansk side. Det gælder eksempelvis bekæmpelsen af en eventuel epidemi blandt gæstearbejderne eller søværnsopgaver ud for Grønlands kyst.

Spørgsmålet om Danmarks andel af udgifterne er relevant, fordi storskalaloven står og falder med vedtagelsen af en udlændingepolitisk særlov i Folketinget. En sådan er nødvendig for at åbne op for udenlandsk arbejdskraft på vilkår, Danmark normalt ikke tillader.