nærmeste fremtid
Grønlandsk oksekød på vej til butikkerne
Det forventes, at kødet kan købes i løbet af den nærmeste tid
En gruppe slagtere fra Kalaallit Nunaanni Brugseni var for nylig i Narsaq for at partere 25 køer, som var blevet slagtet på Neqi.
Brugseni forventer, at kødet er i butikkerne i den nærmeste fremtid.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Kalaallit Nunaanni Brugseni.
- Hold øje med kødet. Det drejer sig om meget fint kød. Kødet er naturligt opdrættet og eftertragtet, og der er meget lavt fedtindhold i kødet, siger salgschef i Kalaallit Nunaanni Brugseni, Brian Weuge Chemnitz, i meddelelsen.
Det drejer sig om køer fra Sofus og Suka Frederiksens gård i Narsap ilua/Dyrnæs ved Narsaqsamt fra Niels Lund i Qanisartuut.
- Vi har slagtet dobbelt så mange køer i år som i de tidligere år, og vi glæder os til at tilbyde kunderne det fine kød, lyder det fra Brian Weuge Chemnitz.