Grønlandsk fremstød i Kina

Information, modeopvisning og seafood var på menuen ved arrangement i Beijing

Great Greenlands pelse blev vist frem i Beijing
Offentliggjort

Godt 100 personer var mødt op, da Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, var vært for en Grønlandsevent på den danske ambassade i Beijing.

Arrangementet markerede afslutningen på et grønlandsk besøg i landet.

Turisme
Her præsenterede Selvstyret Naalakkersuisuts kommende turismestrategi, orienterede om Grønland som rejsemål, og holdt et foredrag om de mange fødevarer, der også er en oplevelse for gæster i Grønland.

Pelse
Der var deltagelse af kinesiske rejsearrangører og journalister med særlig interesse for Grønland og Arktis. Og arrangementet sluttede med en fremvisning af Great Greenlands seneste sælskindskollektion samt en frokost med grønlandske seafoodprodukter fra Royal Greenland.

Investeringer
Den grønlandske delegation præsenterede desuden mulige investeringsprojekter for en række kinesiske virksomheder og finansinstitutioner. Fokus var blandt andet på investering i vandkraftprojekter og infrastruktur.

Delegationen flyver hjem lørdag.

Læs også: Vi holder øje med Kina i Grønland

Powered by Labrador CMS