fiskeri

Grønland fastholder sine kvoter i færøsk farvand

Grønland og Færøerne har opnået enighed om grønlandsk fiskeri i færøsk farvand og Færøernes fiskeri i grønlandsk farvand.

Offentliggjort

Efter to dage i København med forhandlinger på embedsmandsplan enedes parterne om at forlænge den nuværende aftale til også at gælde for 2018. Det oplyser Selvstyret i en pressemeddelelse.

Blåhvillinge-kvote
Dette betyder, at Grønland i 2018 modtager 13.000 tons blåhvilling fra Færøerne, mens Grønland også kan fiske sin NEAFC kvote på 7.515 tons i færøsk farvand. Dette giver Grønland en samlet blåhvillinge-kvote i færøsk farvand på 20.515 tons

Færøerne fastholder således sine kvoter i Grønlandsk farvand, se nedenstående tabel.

Tilfredstillende
- De grønlandske redere og erhvervslivets repræsentanter, som deltog i forhandlingerne, vurderer sammen med Departementet for Fiskeri og Fangst at fiskeriaftalen med Færøerne er meget tilfredsstillende, lyder det fra selvstyret.

Se hele fordelingen af forskellige arter på Selvstyrets hjemmeside.

Powered by Labrador CMS