Logistik

Greenland Express kommer ikke i luften i år

Gert Brask, der står bag projektet at beflyve Grønland-Danmark, erklærer, at han er tæt på at give op. Det er selvstyrets skyld, erklærer han

Det lød ellers som sød musik i manges øren at få en ekstra flyrute fra Danmark til Grønland. Nu sætter idemanden bag Grønland Express ruten på standby for i år. Det er selvstyrets skyld, siger han.
Offentliggjort

Man må kigge langt efter flystriberne i luften fra Greenland Express. Faktisk vil de overhovedet ikke være synlige - ihvertfald ikke i år. For selskabet, der gerne vil give Air Greenland konkurrence på beflyvning af Danmark-Grønland-ruten, kommer ikke op at flyve i år.

Det skriver ide-manden Gert Brask på sin facebook i dag.

Han mener, det er selvstyrets skyld, og han skriver, at han bliver holdt for nar:

- Grønlands selvstyre og politikernes konstante forhindringer og igen og igen kommer med spørgsmål, fordi de ikke forstår vores konstruktion og forretningsplaner, så når man svarer så kommer de med yderligere spørgsmål 3 - 4 uger senere, nu er det helt soleklart at vi ikke kommer igang i sommer sæsonen 2013 ( hvorfor er det bare for at beskytte deres egne interesser - også påstår de at der ikke er monopol) Fik 6 nye spørgsmål og de blev hurtigt besvaret på et par timer, skal vi så vente 3 - 4 uger igen eller længere tid. Jeg gider snart ikke mere og har heller ikke kræfter eller råd til at blive holdt for nar mere, skriver han.

Læs også: Her er Greenland Express plan

Selskabets direktør, Neil Nagarkar, lovede ellers på Greenland Express, der var gæster ved generalforsamlingen i Arctic Business Network i Aalborg, at der kun manglede ganske få formaliteter at få på plads, og at man regnede med at være i luften 1. juli eller senest 15. juli.

Powered by Labrador CMS