Greenland Express er strandet i Island
11 passagerer, der skulle med tilbage fra Grønland til Danmark, er strandet i Keflavik, fordi flyoperatøren Denim Air, tilsyneladende ikke har taget højde for hviletidsbestemmelsen
Greenland Express Airs tilbageflyvning fra Grønland er gået helt i fisk. Flyvningen skulle nemlig gennemføres af ny og frisk besætning i henhold til hviletidsbestemmelserne. Da Denim Air, der er Greenland Ecpress Airs flyoperatør, ikke havde et nyt crew til rådighed, er flyet strandet.
Det betyder, at 11 passagerer, som var med flyet tilbage til Danmark, er blevet indlogeret på Hotel Keflavik.
Det skriver check-in.dk.
Gert Brask, CEO, Greenland Express Air, siger til check-in, at han ellers havde gjort Denim Air opmærksom på, at de skulle huske at sende en besætning til Kelfavik. Men på grund af en varslet strejke hos Icelandair, er den ny besætning ikke nået frem.
Til check-in siger Gert Brask, at Greenland Express Air fortsætter mod Danmark onsdag klokken 8.00.