GM: Råstofekspert omgår fakta
Geolog i Kommune Kujalleq mener, at VVM-rapporten for Kuannersuit er utroværdig. Greenland Minerals og Departement for Råstoffer tilbageviser kritikpunkterne, som usande. Uafhængige eksperter fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet har tjekket facts.
I en artikel i fredagens Sermitsiaq går Kommune Kujalleqs geolog og råstofekspert Ole Cristiansen hårdt til VVM-rapporten for mineprojektet ved Kuannersuit.
- Det er et problem, at en ekspert, der skal yde teknisk rådgivning til kommunen og Grønlands befolkning, optræder offentligt med en stærk holdning til projektet, og at rådgivningen er baseret på vildledende information frem for fakta, siger Greenland Minerals til Sermitsiaq.AG om artiklen.
I artiklen påpeger Ole Christiansen blandt andet, at det er problematisk, at mineselskabet fører pennen i VVM-rapporten, og at der i råstofloven står, at VVM-undersøgelser skal laves af firmaer eller konsulenter, der er godkendt af myndighederne (Selvstyret, red.).
Greenland Minerals skal stå til ansvar for indholdet
Departementschef i Departement for Råstoffer Jørgen T. Hammeken-Holm afviser, at det står i råstofloven og understreger, at det i sidste ende er ansøgeren (Greenland Minerals), som er ansvarlig for, hvad de skriver, og hvad de har fået andre til at bidrage med.
- Det er Departementets vurdering, at den vigtigste uvildighed kommer ind i billedet, når rapporterne skal vurderes af myndighederne og offentligheden. Her har vi på miljøsiden uafhængige og forskningsbaseret rådgivere som f.eks. DCE og Naturinstituttet, siger Jørgen T. Hammeken-Holm.
Det er Naalakkersuisut, der beslutter, hvornår materialet i VVM og VSB opfylder de fastsatte krav om indhold og dermed kan sendes i offentlig høring.
Manglende data
En anden påstand i artiklen er, at data af betydning for miljøet kun er baseret på én bulkprøve, der er udtaget fra en malmdynge, som Risø lagde i dalbunden i 1979-80.
Direktør i Greenland Minerals, Jørn Skov Nielsen, afviser, at det er tilfældet.
- Det er simpelthen ikke korrekt, hvad Ole Christiansen siger.
- Bare i forhold til fluor er der lavet omkring 6000 borekerne prøver, som er analyseret af uafhængige laboratorier, siger han.
Børsnoterede mineselskaber skal have JORC-godkendelse
Ole Christiansen udtaler, at brugen af en bulkprøve fra 1979-80 ikke er repræsentativ for forekomsten, og at undersøgelser af den type ikke godkendes af JORC (Joint Ore Reserve Committee)
Greenland Minerals oplyser, at indholdet af fluor i prøverne er analyseret af konsulentfirmaet SRK efter regulativer og standarder, der er fastsat af JORC.
- Alle meddelelser vi sender ud til børsen, hvor det er relevant, skal være godkendt af en JORC-konsulent og indenfor rammerne af de fastsatte regler for det kodeks, forklarer Jørn Skov Nielsen.
Christian Juncher Jørgensen, der er med på forskerholdet fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi), som har monitoreret undersøgelser og udarbejdelse af VVM, forklarer, at analyser af prøver fra malmen, der blev hentet tilbage i 1979-80, der ligger i Narsaq dalen, indgår som supplement til selskabets egne analyser.
- Udover malmprøver har selskabet undersøgt mange prøver af gråbjerg, prøver af flotationstailings og prøver af tailings fra den den kemiske oparbejdning af malmen, som alle planlægges deponeret i de beskrevne tailings- og gråbjergsdepoter, uddyber han.
Der skal sættes penge af til nedlukning
Ole Christiansen udtrykker i artiklen også bekymring for, om dæmningen (der er to) ved tailing depotet i Taseq søen kan briste om 30 år, og at Grønland i så fald risikerer at stå tilbage med regningen, hvis området forurenes voldsomt og mineselskabet vælger at smutte fra det.
Departementschef Jørgen T. Hammeken-Holm afviser denne påstand.
Efter Råstoflovens § 43 skal en rettighedshaver fremsende en såkaldt nedlukningsplan, som skal godkendes af Naalakkersuisut. I planen er beskrevet, hvorledes man ved ophør skal forholde sig til anlæg med videre, som er etableret, samt hvorledes de berørte områder efterlades.
Hvis der planlægges efterladt anlæg i området, som af miljø- sundheds- eller sikkerhedsmæssige grunde kræver vedligeholdelse eller andre foranstaltninger efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde planer for vedligeholdelse eller foranstaltningerne eller monitering heraf.