Fornuftige tal i Grønlandsbanken

- Fornuftigt overskud. Sådan lyder status over Grønlandsbankens første kvartalsregnskab for 2013. - Men vi ser da gerne nye og flere erhvervsaktiviteter, siger bankdirektør Martin Kviesgaard

Bankdirektør for Grønlandsbanken, Martin Kviesgaard, er godt tilfreds med årets første kvartalsregnskab for 2013.
Offentliggjort

Grønlandsbanken har tirsdag offentliggjort sin rapport for første kvartal 2013.

Resultatet før skat for årets første tre måneder blev 32,1 millioner kroner mod 32,7 millioner kroner i 2012. Resultatet forrenter primo-egenkapitalen med 15,1 procent pro anno. Resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger udgjorde 34,7 millioner kroner mod 32,6 millioner kroner i første kvartal 2012.

- Vi er rigtig godt tilfredse med starten på året. Bankens medarbejdere har travlt, og da vi samtidigt har formået at holde omkostningerne i ro, er resultatet blevet rigtig fornuftigt, siger bankdirektør Martin Kviesgaard.

- Det afspejler samfundsøkonomien, der også udvikler sig svagt i øjeblikket. Samtidig har vi dog få tab på kunder, siger Martin Kviesgaard.

Nedskrivninger og hensættelser på bankens engagementer udgør beskedne 3,1 millioner kroner eller 0,1 procent af bankens udlån og garantier.

- Vi forventer, at lavkonjunkturen i år vil betyde lidt lavere aktivitet i forhold til sidste år, så selv om vi forventer et godt år i banken, ser vi gerne, at der snart kommer gang i nye erhvervsaktiviteter. Grønland har brug for nye indtægtsskabende erhverv med nye arbejdspladser, hvis ikke borgernes, virksomhedernes og den offentlige økonomi skal komme under pres, siger Martin Kviesgaard i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS