Disko Bugten

Fiskere bekymret for ulovligt garn-fiskeri

Fartøjer skal tjekkes for redskaber ved havneanløb, mener fiskerne i Diskobugten

Der bør udvikles metoder, så den viden fiskerne har om fiskebestanden bedre kan anvendes, mener fiskerne i Disko Bugten.
Offentliggjort

Der er efterhånden udstedt så mange fiske-licenser, at myndighederne på området har svært ved at sikre, at reglerne overholdes. Det mener fiskerne i Disko Bugten, der derfor har lavet en fælleserklæring vedrørende fiskeri efter hellefisk

- Fra fiskernes side opfordrer vi til, at der sker stramninger for at sikre at overvågningen følger med udviklingen. For eksempel bør man undersøge, om fiskere har de samme redskaber med hjem, som de sejlede ud med, og hvis de ikke har redskaberne med, bør de angive hvor de har mistet den, lyder det i erklæringen, der har formand fra henholdsvis KNAPK og SQAPK som underskrivere.

Læs: KNAPK tilfreds med afskaffelsen af det kvotefrie fiskeri

Tabte redskaber registreres ikke
De er blandt andet bekymret for, hvilket effekt tabte garn har på fiskebestanden.

- Der er regler for brug af de mest anvendte redskaber, langline og garn, i det kystnære fiskeri efter hellefisk, men der er bekymring for effekterne af ureglementeret brug af ikke mindst garn. Der er indikationer på, at tabte garn kan have negativ indvirkning på fiskebestande, og der er usikkerhed om, hvorvidt der føres hensigtsmæssig registrering af tabte redskaber, fremgår det af erklæringen.

Læs: KNAPK har overtaget rådgivningsfunktionen

Regler for licenser
Fiskerne gør opmærksom på, at der er brug for et tydligt regelsæt for udstedelse af licenser og påpeger, at der de seneste fem år er udsted omkring 400 licenser på landsplan.

- Dette har skabt flere udfordringer, bl.a. med henblik på håndhævelse af regler, men især også for jollefiskere, der fisker uden individuelle kvoter, det er nemlig ikke usædvanligt under højsæsonen, at månedskvoterne fiskes op og mange fiskere ufrivilligt må ligge stille. På den anden side hvis fiskerierhvervet skal være attraktivt vil vi fra vore sammenslutninger arbejde med på at udarbejde klare retningslinjer for uddeling af licenser, fastslår Erik Lange og Henrik Sandgreen i fællesskab.

Læs: Enoksen vil have fiskerne i Sydgrønland til havs

Powered by Labrador CMS