Eliten kan ikke grønlandsk

Efter årtiers grønlandisering kan store dele af den grønlandske elite ikke begå sig på grønlandsk.

Ilimmarfik. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

En stor del af den grønlandske samfundselite kan ikke tale grønlandsk.

- Der er ingen tvivl om, at en del veluddannede og velstillede grønlændere ikke kan tale grønlandsk eller kun taler dårligt grønlandsk. Det gælder ikke alene folk med dansk baggrund, men også dem, der har grønlandske forældre, siger grønlandskender Ulrik Pram Gad, der forsker i identitetspolitik ved Institut for Statskundskab.

Det skriver information.dk

En vægtig årsag til tingenes tilstand er ifølge forsker Ulrik Pram Gad, at Danmark i 1950’erne forsøgte at modernisere landet ved at udbrede dansk til fordel for grønlandsk. Efter den såkaldte danisering fulgte ganske vist grønlandiseringen, da hjemmestyret blev indført i 1979.

- Det er ikke uproblematisk for de dansksprogede grønlændere. De kan føle sig ekskluderet fra samfundet på grund af manglende etnisk korrekthed. Det kan få dem til at bosætte sig i Danmark i stedet, og dermed går Grønland glip af nogle ressourcer, som landet har brug for under udviklingen i retning af selvstændighed,« siger han.

Powered by Labrador CMS