Erhverv
Dansk Industri vil være med
Anda Uldum taler med Karsten Dybvad fra Dansk Industri
Under Future Greenland konferencen har Anda Uldum holdt møde med Karsten Dybvad, administrerende direktør for Dansk Industri (DI) om landets økonomi, reformarbejdet, og hvordan danske virksomheder og investorer kan bidrage med erhvervsudviklingen i Grønland. Det oplyser selvstyret i en pressemeddelelse.
– Det var et godt og konstruktivt møde, hvor vi fik drøftet en lang række aktuelle emner, blandt andet om hvordan vi i fællesskab kan få sat skub i erhvervsudviklingen, siger Anda Uldum, naalakkersuisoq for finanser og råstoffer og oplyser, at de har aftalt at mødes igen i løbet af i år.
Under mødet blev Anda inviteret som taler til en DI-konference i oktober, der handler om Grønlands råstoffer.
Læs i øvrigt stort interview i Sermitsiaq med Karsten Dybvad. Du kan købe avisen her.