Børnetilskud forsinket i to kommuner

Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq har endnu ikke udbetalt børnetilskud på grund af tekniske problemer. Andre kommuner har dog kunne udbetale til tiden.

Offentliggjort

Flere børnefamilier i forskellige kommuner venter stadigvæk på at få udbetalt børnetilskud fra kommunen.

Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq har i øjeblikket problemer med at udbetale børnetilskud.

Sermersooq arbejder på højtryk på at udbedre fejlen fra leverandøren side, lyder forklaringen.

- Der vil komme en yderligere udmelding omkring, hvornår de tekniske problemer forventes løst, og hvornår udbetalingen forventes gennemført, det skriver Kommuneqarfik Sermersooq på deres hjemmeside.

Der er også tekniske problemer i Kommune Kujalleq og kommunen lover, at meddele befolkningen, så snart der er noget nyt om en løsning.

- Vi beklager ulejligheden. Vi håber, at problemet når at blive løst i dag, skriver Kommune Kujalleq på deres hjemmeside.

Ingen problemer i andre kommuner

Der har ikke været problemer med udbetaling af børnetilskud i Kommune Qeqertalik og i Qeqqata Kommunia. Kommune Qeqertalik oplyser, at det lykkedes for kommunen at rette problemet før udbetalingsdatoerne, så borgerne i Qeqertalik er dermed ikke ramt.

- Vores økonomiafdeling meddeler, at man har været opmærksom på problemet, og dette blev rettet inden udbetalingerne. Børnetilskud i Kommune Qeqertalik er blevet udbetalt. Det skriver Kommune Qeqertalik til Sermitsiaq.AG.

Sermitsiaq.AG har rettet henvendelse til Avannaata Kommunia og har endnu ikke fået svar om børnetilskud er udbetalt til tiden.

Powered by Labrador CMS