Digitale løsninger
Borgerne dumper digital post
Kun få har tilmeldt sig NemPost fra det offentlige
Kun omkring 1.000 borgere har indtil videre tilmeldt sig den såkaldte NemPost-løsning, hvor alle myndigheder og virksomheder siden marts har haft mulighed for at sende digitale breve til borgerne med lysets hast.
Det oplyser chefen for Digitaliseringsstyrelsen Deniz Gøgenur.
Læs: Fiskefabrik testede ny digital post for alle
50 procent
Han peger samtidigt på, at succeskriteriet for digitaliseringens første fase er, at 50 procent af befolkningen er 'på'.
Dermed er der langt fra den fart på udviklingen, som Naalakkersuisuts Digitaliseringsstrategi fra 2014 lagde op til, og selv om blandt andet sidste uges aftale om forlængelse af søkablet mod nord skaber håb, har det ægte digitale Grønland stadig lange udsigter.
Flere faktorer
- En række faktorer har forsinket processen. Blandt andet fordi lønsystemet ikke har været helt klar, og fordi vi jo har begrænsede ressourcer og dermed få medarbejdere med de nødvendige kompetencer, siger Deniz Gøgenur.
Læs mere om udfordringerne i AG