Bøde på 26 milliarder til BP

Oliegiganten BP må endnu en gang hoste op med et stort milliardbeløb efter miljøkatastrofen i Den Mexicanske Golf

Sådan så det ud, da BPs Deepwater Horizon i 2010 stod i brand i Den Mexicanske Golf. Foto: Polfoto/AP Photo/US Coast Guard
Offentliggjort

BP gik i dag torsdag med til at betale 4,5 milliarder dollar i bøder efter olieudslippet i Den Mexicanske Golf i 2010. Det er 26,3 milliarder kroner.

Tidligere i år gik BP med til et endnu større forlig på 7,8 milliarder dollar - omkring 45 milliarder kroner - med fiskere og andre, der er påvirket af forureningen.

Torsdagens forlig, der ikke har noget med den amerikanske regerings krav at gøre, mangler dog fortsat en godkendelse fra en forbundsdomstol.

Læs "BP vil betale rekordbøde"

Af de 4,5 milliarder dollar er de fire milliarder bøder for at have brudt love.

Blandt andet erkender BP 11 tilfælde af forsømmelse i forbindelse med de 11 oliearbejdere, der blev dræbt, da platformen Deepwater Horizon eksploderede den 20. april 2010.

Powered by Labrador CMS